Gør monteringen af PE-rør sikker, enkel og hurtig – helt uden værktøj
Ulefos Esco stikledningsventil + Plasson serie 1 kobling = to gennemtestede og robuste produkter, som forenes til en ny smart løsning.
Netop det faktum, at det er to produkter, der har været på markedet i mange år, som nu er samlet i en ny og super fleksibel løsning, gør, at produktet allerede er gennemtestet over en lang årrække. Ulefos Esco stikledningsventil er en norsk udviklet konstruktion og en solid klassiker, der er blevet leveret fra ventilfabrikken Ulefos Esco i Kongsberg siden 1960’erne. Den består af en robust konstruktion til brug i vandforsyningsnettet og er fremstillet i afzinkningsfri/blyfri messing med en skyder, som er belagt med drikkevandsgodkendt EPDM gummi.
Med mennesker og miljø i fokus
Rent og sikkert drikkevand er afgørende for, at vi kan leve. Vi ved, at det meste af blyforureningen i drikkevandet kommer fra vandforsyningsnettet. Bly er et tungmetal, der blandt andet påvirker og kan skade nervesystemet hos mennesker og dyr. For at vandet skal forblive rent og fri for skadelige stoffer for miljøet, sundheden og den økologiske cyklus, er det meget vigtigt at vælge de rigtige materialer til vores produkter. “Hos Ulefos har vi et stort fokus på at reducere vores miljømæssige fodaftryk, og at vores produkter skal være sikre for mennesker og miljø”, siger Kristian Drolsum, Product Manager VA hos Ulefos Norge. Derfor bruger vi nu messingkvaliteten CW511L, som er blyfri, i Ulefos Esco stikledningsventiler. Når produktet er blyfrit, elimineres muligheden for at bly frigives i drikkevandet, udtaler Kristian Drolsum.
Produktchef VA, Kristian Drolsum, med Ulefos Esco stikledningsventil med Plasson kobling.
Med unikke egenskaber til et barskt nordisk klima
Konstruktionen er specielt udviklet uden bolte og til at modstå de barske og udfordrende jordforhold i Norge, hvor frost betyder, at der skal graves relativt langt ned i jorden, hvor jordtrykket også er større. Vores stikledningsventiler har allerede flere forskellige tilslutningsløsninger, men den nyeste i serien er den superfleksible løsning med Plasson serie 1 indstiks-system. En trækfast kobling til PE-rør med dobbelt griberinge for øget sikkerhed.
”Vi så at PE-rørene gik mere og mere over mod materialet i PE100 i stedet for PE80, hvilket giver større modstand under samlingen. Flere kæmpede også med at få spændt og samlet PRK-trykskruerne”, siger Martin Tempsch, produktchef VA i Ulefos Sverige. “I Ulefos Sverige har vi i løbet af de sidste ti år solgt titusindvis af Plasson serie 1 koblinger med indstik. Så ideen om at tilpasse Plasson koblingen til vores egen stikledningsventil, blev sendt op til vores egen udviklingsafdeling i Norge. Her har de gjort et fantastisk stykke arbejde med at tilpasse konstruktionen til Plasson serie 1 kobling og samtidig bevaret de unikke egenskaber, begge produkter har,” fortsætter Tempsch.
Omkostningseffektiv og nem installation
“Nu behøver du ikke længere tænke på værktøj, bruge en støttebøsning eller at spænde PRK-trykskruerne, når du installerer stikledningsventilen,” siger Drolsum. “PE-røret indsættes simpelthen gennem Plasson-koblingens ‘push-in’-system, og så sidder det, som det skal. Da det er så hurtigt og nemt at installere, er dette en særlig effektiv løsning til nye systemer, hvor mange ventiler skal installeres. På denne måde kan du spare meget tid, hvilket igen reducerer omkostningerne”.
– Ulefos Esco stikledningsventil med Plasson Serie 1 kobling er et sikkert valg, der er velafprøvet og har en lang levetid, konkluderer Drolsum.