Et nordisk industrieventyr

Ulefos eventyret starter i 1657

Opdagelsen af ​​jernmalm på Fen ved Norsjø i 1652 bliver begyndelsen på industrien i Ulefoss. Den 8. august 1657 blev Holden Ironworks grundlagt, af admiral Ove Giedde og herre over de nordlige lande, Preben von Ahnen.

De første Ulefos-ovne ser dagens lys og bliver virksomhedens hovedprodukter.

Nordmændende elsker at samles omkring ovnen og høre ildens knitren på en kold vinterdag, hvad enten det er i sommerhuset eller derhjemme. Ovnen blev derfor hurtigt et vigtigt socialt samlingspunkt i hjemmet, og var samtidig et flot æstetisk møbel. Den norske kunstforening arrangerede blandt andet flere ovnstegningskonkurrencer for at få flere nye og mere moderne ovne på markedet. Kendte norske designere og kunstnere som Anne Grimdalen, Helge Thiis, Finn Bryn og Børre B. Ulrichsen har sat sit præg på designet af ovne fra Ulefos.

Grimdalen er i dag måske bedst kendt for dekorationerne på Oslo Rådhus, Helge Thiis som domkirkearkitekt ved Nidaros domkirkes restaureringsarbejde, og Finn Bryn som en af arkitekterne bag nogle af bygningerne på Blindern. Børre B. Ulrichsen har tegnet en lang række butiksindretninger og bygninger til kooperativer over store dele af landet, nogle af bygningerne med markante referencer til funktionalistisk arkitektur.

I 1952 begyndte produktionen af ​​brøndgods, som nu er det dominerende produkt på fabrikken. Civilingeniør Christen Smith kom i 1951 med en anmodning til Ulefos Jernværk om mulig licensproduktion af dæksler, til det engelske firma The Dover Engineering Work.

Industrivirksomheden har været i direkte ejerskab af Cappelen-familien siden 1835, da Diderik von Cappelen købte Holden Jernværk. I dag ejer Carl Diderik Cappelen virksomheden.

Ulefos-gruppen består i dag af tre produktionsenheder og fire salgsselskaber i Norden, med hver sin egen unikke historie.

Fabrikken startede i Kristiania (Oslo) i 1877 som et engrosfirma under navnet E. Sunde & Co. Det var forretningsmanden og politikeren Elias Sunde, der startede virksomheden sammen med sine svogre, brødrene Abraham og Bernt Tjersland. Elias Sunde har siden været både finansminister og generaldirektør for NSB.

Men det var især Abraham, som efter Sundes overgang til politik opbyggede virksomheden til en af Oslos største VVS-virksomheder, rørgrossist, armaturfabrik og mekanisk værksted. I 1947 blev produktionsdelen af E. Sunde et separat aktieselskab; Esco Armaturfabrik og Mekanisk Værksted.

I efterkrigstiden, hvor der var rationalisering, vanskeligt at få arbejdskraft, og fabriksanlægget begyndte at blive forældet, blev Oslo-firmaet lukket og flyttet til Kongsberg.

En ledig ejendom på østsiden af Fabrikkfossen, samt et tilskud fra Sølvværksfonden (oprettet efter lukningen af Sølvværket i 1957 for at stimulere ny industriel vækst i Kongsberg), gjorde det muligt at bygge en helt ny og moderne fabrik, med tilknyttede medarbejderboliger for at kunne bevare en del af arbejdsstyrken fra Oslo.

Den nye fabrik, Esco Armaturfabrikk A/S, blev indviet i 1964.

Virksomheden ekspanderede med nye produkter baseret på en helt ny ventilteknologi, som blev udviklet i 1960’erne. Der var behov for at øge kapaciteten, og en ny produktionshal kaldet “maskingata” stod færdig i 1969. Den nye produktionslinje hjalp også med at gøre Esco konkurrencedygtig på eksportmarkedet. Maskingata blev ved en højtidelighed åbnet af industriminister Sverre Walter Rostoft i 1969.

I 1979 blev Esco Armaturfabrik solgt til Tour & Anderson AB i Sverige, virksomheden fik navnet TA-Esco AS. Effektivitet og fleksibilitet forblev vigtige parameterer.

I 1988 gjorde robotterne sit indtog på fabrikken. Produktionen automatiseredes i takt med robotternes imponerende præcision og effektivitet.

I 1997 blev virksomheden igen solgt, denne gang til den store danske konkurrent Danfos.

På den klassiske hydrant blev der ikke ændret noget udover logoet, som blev ændret fra TA-Esco til Danfos. Det var med dette logo, at hydranten modtog Norwegian Design Councils klassiske pris i 2004.

I 70’erne dukkede der vandværksventiler op fra konkurrenter i Europa, som var malet med pulverlak. Det blev derefter besluttet at investere i et pulverlakeringsanlæg, som skulle have GSK-godkendelse af processen.

I 2014 køber Cappelen Holding AS ventilfabrikken Kongsberg Esco AS.

Niemisen Valimo blev grundlagt i 1928 af Väino Nieminen, og virksomheden er stadig placeret samme sted. Ideen til virksomheden kom fra en maskinarbejder, der havde brug for støbejernsdele. Støberiets placering var strategisk placeret på en sandholdig grund lige ved siden af Kokemäki-floden.

I 1936 blev den første støbning udført. På det tidspunkt arbejdede der 10 personer på fabrikken. Efter Anden Verdenskrig var produktionen oppe på 2500-3000 tons, og det var primært gryder og saunaovne, der blev produceret.

I begyndelsen af 1960’erne købte støberiet sin første støbemaskine og begyndte at producere brøndgods.

I 1994 begyndte den finske fabrik at eksportere til Sverige og kort tid efter blev den ISO 9002-certificeret. I 2000 blev den første kuppelovn købt. Og i 2003 var fabrikken også ISO 9001: 2000 og ISO 14001: 1996 certificeret.

Componenta og Ulefos Jernværk indgår et partnerskab, og Niemisen Valimo bliver en del af gruppen.

I 2007 sælger Componenta sin del til Ulefos Jernværk, og er dermed ude af Niemisen Valimo..

Ulefos og Niemisen Valimo blev i 2017 fusioneret med vores finske salgsselskab under navnet Ulefos OY.

Ulefos Norge er et af Ulefos-koncernens fire salgsselskaber, ud over produktionsenhederne Ulefos Jernværk og Ulefos Esco.

Det der i dag er et salgsselskab, blev først etableret i 1873 under det legendariske navn Vulkan Jernstøberi og Mekaniske Værksted, i Christiania (Oslo). Vulkan havde en betydelig vækst i årene omkring 1880 og leverede blandt andet støbejerns trapper til mange af de nye lejlighedskomplekser, der blev bygget i Kristiania.

I 1897 blev Axel Ingvald Spone Amundsen eneejer og ledede virksomheden indtil hans død i 1939, derefter blev det et familieejet selskab (A/S Vulkan). Under Amundsens ledelse blev produktionen omlagt, særligt til brokonstruktioner, men også til varme- og ventilationssystemer.

Vulkan Industrier blev en del af Cappelen Group i 1981. 10 år senere, i 1991, blev Vulkan Industrier fusioneret med et andet Cappelen-firma, ingeniør Christen Smith. Dette var opstarten for virksomheden Vulkan Smith som holdt til i Sandvika.

I 2010 overtog Vulkan Smith salg og marketing af Cappelen Gruppens brøndgods produkter.

I 2014 ændrede Vulkan Smith navn til Ulefos.

Ulefos Finland består af salgskontoret i Vantaa nær Helsinki, og jernstøberiet Ulefos Niemisen Valimo, der ligger i Harjavalta. Salgsselskabet for brøndgods og produkter til VA-markedet blev oprettet i 2014.

Finlands eneste brøndgodsstøberi blev en del af Cappelen Gruppen i 1999. Støberiet producerer brøndgods i gråjern.

I 2014 ændrede selskabet navn til Ulefos.

I 2010 køber Cappelen Group det svenske selskab VA Teknik AB, der blev grundlagt i 1981. Virksomheden udvikler og distribuerer produkter af høj kvalitet til markedet inden for vand og spildevand.

I 2007 overtog VA Teknik ASB salgs- og marketingansvaret for Cappelen-koncernens brøndgodsprodukter i Sverige. Ulefos Sverige ligger i Stenkullen uden for Göteborg.

I 2014 ændrede VA Teknik AB navn til Ulefos.

Firmaet Holger Andreasen blev grundlagt i 1922. Holger Andreasen har samarbejdet og solgt produkter fra Ulefos Jernværk siden 1955. I 2004 blev virksomheden en del af Cappelen Group og skiftede navn til Ulefos NV A/S.

Produktporteføljen består blandt andet af brøndgods i sejjern og gråjern, rørkoblinger, fittings og ventiler af høj kvalitet, samt bænke til park- og gademiljøer. Ulefos Danmark ligger i Hvidovre uden for København.

I 2014 ændrede Ulefos NV A/S navn til Ulefos A/S.