Skip to main content
Ulefos > Boligselskabet Baldersbo

Afvanding og kunst

I forbindelse med en omfattende kloakrenovering i boligselskabets største afdeling har boligselskabet i samarbejde med kunstneren Hans Voigt Steffensen og Ulefos Jernværk designet to nye dæksler med kunstmotiver på, som er lagt ud i boligområdet.

Muligheder hos Ulefos

“I forbindelse med planlægningen af den omfattende kloakrenovering fandt vi ud af, at det var muligt at få Ulefos til at producere dæksler med eget logo på, hvis man bestilte et tilstrækkeligt antal, og fra logo til billedkunst er der jo ikke nødvendigvis ret langt, hvis man tør vende tingene lidt på hovedet.”

“Vi tror, det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder på at tilføre vore boligområder nye og anderledes oplevelser. Det fremmer trivslen og samhørigheden og sikrer, at alle passer bedre på faciliteterne. Med andre ord er det vigtigt, at vi hele tiden holder os den æstetiske linje for øje” siger direktør Søren B. Christiansen.

Ideen med at lægge unikke kunstværker ud i gadebilledet opstod egentlig ved en tilfældighed.

Boligselskabet tog derfor kontakt til den anerkendte billedkunstner Hans Voigt Steffensen, som i forvejen har lavet udsmykningen af en daginstitution i det område, hvor kloakrenoveringen skal foregå. Det tog ikke Hans lang tid at beslutte sig for at påtage sig opgaven med at udsmykke dækslerne.

 

 

Projekt

Boligselskabet Baldersbo

Produkter

Brøndgods (Dæksler, karme & modulriste) og Filcoten render (PRO G)

Kunde

Hartvig Consult

Mængde

150 stk. dæksler med karme, 75 stk. modulriste og 1500 meter Filcoten render

Deltagere

Søren B. Christiansen (adm. Direktør Baldersbo)

Hans Voigt Steffensen (Kunstner)

Mads Olsen (Projekt ingeniør Hartvig Consult)

Martin Pläge (Produktchef Ulefos A/S)

Fantastisk proces

“Det har været en fantastisk proces, vi har haft omkring realiseringen af dette projekt. Alle har simpelthen været optaget af ideen, og med hvert deres udgangspunkt har de arbejdet meget professionelt med løsning af opgaven. At få en kunstner og en produktionsvirksomhed til at gå i spænd sammen har været en let opgave. Det har simpelthen været en stor fornøjelse at arbejde med Hans og Ulefos” slutter Søren B. Christiansen.

 

 

 

 

Herefter var det så bare at få planlagt opgavens karakter og omfang med Ulefos, hvorefter grundlaget for en ny og alternativ måde for “gadekunst” var skabt. “Jeg synes, det er helt fantastisk, at man i Baldersbo på den måde forsøger at tænke kunsten ind i hverdagen, – det må mange andre kunne lære af. Jeg er sikker på, at det må være nogle glade lejere, som bor i boligselskabet” udtaler Hans Voigt Steffensen, og forsætter: “Før jeg mødte medarbejderne derfra, havde jeg aldrig drømt om, at jeg skulle opleve at komme til at lave helt nødvendige og almindelige ting om til kunstværker”.

Samarbejdet

Der har været et godt teamwork mellem projektets forskellige aktører fra start til slut. Kommunikationen har været nem, og der har været god kemi blandt alle involverede. Alles forventninger blev indfriet, og tilfredsheden var stor da projektet blev afsluttet. Engagement og faglighed var to vigtige parametre, som afgjort var med til sikre projektets store succes.

Vores samarbejdspartnere

www.baldersbo.dk
Søren B. Christiansen

www.ulefos.dk
Martin Pläge